Dejlig tur i skoven - Men vådt

2025-02-06

Dejligt vejr så vi er taget i vores sommerhus for at nyde et par dejlige dage. Lige op af vores sommerhus ligger der en skov, så jeg besluttede at turen i dag skulle være i skoven. Jeg troede faktisk der var blevet mere tørt, men på nedenstående billeder ser man tydeligt, at det ikke er tilfældet. Det startede ud med, at man sagtens kunne gå på skovvejene, men jo længere man kom ind i skoven, blev det mere vådt. Min mening var at gå en tur gennem skoven og komme ud på den anden side, men det var ikke muligt. Så da jeg var nået cirka to kilometer ud, måtte jeg vende om og returnere af næsten den samme vej hjem. Men dejlig tur i solskin.