Tilføjet den 16.03.2025

Der er nu gået cirka 3 måneder siden jeg har fået en blokade i mit venstre knæ. Jeg kan kun sige at det går faktisk rigtig godt 😊 Jeg kan nu går ture uden det gør ondt så det er dejligt 😊 Nu må vi se, om det fortsætter - det håber jeg for det er rigtig dejligt, at kunne bevæge sig uden at det skal gøre ondt 🚶🚲

Tilføjet den 10.12.2024

Som jeg har nævnt, bøvler jeg lidt med mit venstre knæ. Jeg var den 09.12.2024 en tur på Vejle Sygehus, hvor jeg fil det undersøgt. Her fik jeg at vide at det var for tideligt, at snakke om en operation for at få et kunstig knæ. Jeg fik lagt en blokade, så nu skal der lige gå et stykke tid og så vi se om det hjælper ✌ 

Her er lidt om mig selv

Mit navn er Johnny Therkildsen og jeg er født den 03.06.1951 i Horsens.

Jeg er nødt til at begynde med en hændelse der har fået betydning for det, som jeg selv kan huske og så det jeg er nødt til at genfortælle og som jeg husker jeg har fået det fortalt. 

Jeg var så dum at løbe ud foran en bil lige uden for skolen hvor jeg gik. Jeg blev ramt af den sidste bil i et begravelsesfølge og blev slynget ind på en flintkantsten med hovedet først. Dette resulterede i en hjernerystelse og jeg mistede bevidstheden. Heldigvis var der en læge på stedet (det var for øvrigt vores huslæge) og jeg blev kørt til hans klinik. Her fik jeg så vidt jeg har fået fortalt, syv metalklemmer sat i såret. Såret var i hovedet lige ved hovedpulsåren, så det skulle standses hurtigt, hvilket også lykkedes. Jeg blev fragtet hjem til vores hjem. Jeg var stadig bevidstløs og blev lagt i seng. Lægen ville tilse mig senere på aftenen og han ankom lige inden jeg vågnede igen. Jeg skulle nu have flere uger hvor jeg ikke kunne tåle stød og vilde udskejelser. Det betød at der faldt nogle ugers skolegang ud af kalenderen.

Jeg er født i Horsens. Efter sigende kom jeg til verden i min mormor og morfars seng på Nylandsalle i Horsens. Den første del af min barndom var på Fredericiagade i Horsens.

Her boede jeg sammen med min mor og far. Min far var udlært maskinarbejder og havde job som sådan i Horsens. Hvad min mor lavede på det tidspunkt ved jeg ikke, men mon ikke hun var hjemmegående. Det var også i dette tidsrum jeg blev storebror til en pige, så jeg fik en lillesøster.

På et tidspunkt blev min far tilbudt et job hos Brødrene Gram i Vojens. Han valgte at tage dette job, så derfor rev vi teltpælene op og flyttede til Vojens. Vi flyttede ind på Dybbølgade i Vojens, hvor vi boede i nogle år. Jeg begyndte at gå i skole på den daværende Vojens Borger og Realskole som nu hedder Povlsbjerg Skolen. Det er som tidligere nævnt, ikke noget jeg kan huske, da jeg blev kørt ned da jeg gik på første årgang. Det betød at jeg fik en nulstilling og ikke kan huske hvad der er sket før ulykken.

Jeg kom mig over ulykken uden de store men og fortsatte den normale skolegang. Den forløb uden de store udskejelser og blev afsluttet med en Real eksamen. Denne eksamen, især matematik, skulle bruges på de efterfølgende skoleophold i min læretid som elektriker. Jeg startede min læretid i Vojens med en ugeløn på 56 kr. og arbejde hver anden lørdag. Jeg passede mit arbejde og havde en god lærlingetid hvor jeg fik en meget alsidig uddannelse både med landbrug, almindelig husinstallation og industri opgaver.

Jeg var lige efter min udståede læretid blevet gift og købt det første hus. Det var et lille hus på landet som trængte til kraftig renovering. Huset blev renoveret løbende men ønsket om at flytte til byen igen, medførte at huset blev solgt og en lejlighed blev anskaffet i Vojens. Men som det sker, så hold ægteskabet ikke og jeg blev skilt. Jeg kom af med lejligheden som var alt for stor til mig og også for dyr. Jeg flyttede derfor i en lille ungdomslejlighed i Jegerup lige uden for Vojens.

Jeg var i den sidste del af min læretid på session. Her blev jeg tildelt en plads ved Slesvigs Fodregiment. Det var jeg dog ikke så glad ved, da jeg lige havde fået at vide ved sessionslægen, at jeg var så platfodet at jeg maksimalt måtte gå fem kilometer. Det harmonerede ikke helt sammen. Jeg kunne huske jeg i weekenden før, havde læst om at man kunne søge frivillig ind hvis man havde en uddannelse som elektriker eller mekaniker. Det nævnte jeg og så var der pludselig plads i flyvevåbnet.

Da jeg mødte til forsvaret, var det i Jonstrup lejren ikke langt fra Værløse Flyveplads. Her skulle de første seks måneder af min militærtid tilbringes. Vi var på skolebænken de første fire dage af ugen for at lære det grundlæggende om fly. Hver fredag formiddag havde vi vores militæruddannelse. Når det var overstået over middag, gik turen til Jylland, hvor weekenden blev til bragt inden turen igen gik mod Sjælland.

Efter det halve år skulle vi ud til en flyveplads eller lignende. Jeg var så heldig at det blev Flyvestation Skrydstrup, der blev mit tjenestested. Her startede jeg på et værksted for tjek og reparation af komponenter fra flyene. Senere kom jeg på et værksted hvor vi udførte hoved eftersyn på fly. Først på de gamle T-33 og senere også på Hawker Hunter. De blev så udskiftet med n F-100Super Sabre som jeg også fik lov at foretage hoved eftersyn på.

Tiden gik og jeg var i mellemtiden igen blevet gift med min nuværende kone Susanne. Vi boede det første stykke tid i en lejlighed i Genner. Hun stammer fra Genner og havde på det tidspunkt arbejde lige uden for byen. Vi mente at det var tid til at få noget bedre at bo i. Vi fik nu bygget eget hus i Genner og flyttede fra lejligheden i eget hus.

Vi følte nu at der skulle ske noget nyt.

 Vi optjente i forsvaret på kontrakt, civilundervisning, som kunne bruges på uddannelse ude i det civile. Dette benyttede jeg mig af og startede uddannelsen som el-installatør i Sønderborg. Jeg valgte at hoppe over første semester og dermed tage det på et år i stedet for et halve år mere. Det fortrød jeg dog da vi første dag fik at vide at vi dagen efter skulle udrede Pythagoras læresætning m.m. Dette var dog langt væk for mit vedkommende, da det var mange år siden jeg havde afsluttet skolen. Men med en masse slid og slæb, fik jeg min eksamen med fornuftigt resultat. Jeg brugte det sidste af min civilundervisning til kørekort til anhænger og erhvervs kørekort til stor vogn.

Tiden ved forsvaret sluttede kort efter afslutningen af jeg sluttede min installatør eksamen. Jeg fik job på Brødrene Gram som reparations elekrikker inde på fabrikken. 

Vi fik nu vores første barn, som var vores datter Heidi.

Efter nogen tid med reparationer og ny installationer, startede jeg på at opbygge eltavler og styringer til forskellige is og kølemaskiner. Blandt disse produkter var der også fryse tunneller som både blev installeret med kabler og alt på selve maskinen samt eltavlen med PLC styring, Dem monterede jeg en del af og de blev sendt ud i verden og stillet op. Der blev tit sendt en elektriker med for at starte maskinen op. Det tænkte jeg at det måske også var noget for mig. Så det forsøgte jeg om det kunne lykkes og efter nogen tid blev jeg tilbudt at tage til Spanien og bygge en fryse tunnel om fra relæ styring til PLC styring. Det lød spændende så jeg glædede mig til at komme afsted. Det blev en lidt mærkelig tur. For det første var det oppe i Baskerlandet hvor der var stridigheder. Så efter aftensmaden skulle man ikke bevæge sig ud i bestemte områder af byen, da der blev skudt m.m. Da jeg rejste der ned første gang var de materialer jeg skulle bruge til ombygningen, landet i tolden og var derfor ikke nået frem. Jeg fik at vide at der ville gå flere uger inden de blev frigivet i tolden. Så vi blev enige om at jeg lige så godt kunne rejse til Danmark igen. Så det blev enden af det hele.

Seks uger senere rejste jeg så igen til Spanien igen, da materialerne i mellemtiden var nået frem. Så kunne ombygningen begynde og det var lidt spændende, for jeg havde installeret mange anlæg af denne type, men aldrig set det køre. Det tog en tre dage at bygge tavle om, montere hydraulikstation med tilhørende slanger og rør og montere lidt ekstra komponenter på maskinen. Så var det tid til prøvekørsel og det gik godt i varm tilstand. Så fik vi sat køling på og da vi kom ned på de ca. minus fyrre grader, var der lidt der måtte justeres. Det fik vi gjort og blev enige om at næste morgen ville vi starte op med produktion med produkter. Det gik godt og vi kørte produktion et par dage og så blev vi enige om at så kunne jeg godt tage turen retur til Danmark.

Vi var i mellemtiden flyttet til Runebakken i Vojens da min kone havde fået job på Høgelund Mejeri i Vedsted. Rent praktisk gav det mindre kørsel og derfor mere tid hjemme hos familien. Familien blev også forøget med vores søn Steen.

Jeg gik nu lidt hjemme på fabrikken, men var snart klar til at tage af sted. Denne gang var det en total montage af to styk fryser tunneller. Denne gang var det i Bremerhafen i Tyskland. Dette blev en længere tur som varede næsten et halvt år. Vi kørte frem og tilbage. Startede fra Vojens søndag aften ved sengetid og kørte hjem igen fredag middag. Så havde vi jo weekenden hjemme ved familien.

Efter denne tur var jeg på flere ture til Frankrig, Holland og Tyskland. Der var også små opgaver i Danmark. Det var en sjov og spændende periode, men på et tidspunkt blev det for meget. Jeg ville gerne være noget mere hjemme ved familien men det kunne de ikke rigtig acceptere så derfor begynde jeg at kigge mig om efter et nyt job.

Valget blev et job som teknisk sagsbehandler på LK's tavlefabrik i Vejle. Jeg kørte frem og tilbage mellem Vojens og Vejle et stykke tid, for at føle om det var et job jeg kunne blive glad for. Efter nøje overvejelse blev vi i familien enige om, da jobbet passede mig fint, ville vi forsøge at finde et hus deroppe og så få vores solgt i Vojens. Dette lykkes efter et stykke tid og vi flyttede til Skærup som lå i Børkop lige uden for Vejle. Jeg fortsatte i jobbet og min kone fik job som kommunal dagplejer ved Børkop kommune. Her boede vi i ca. otte år hvor vi faldt godt til. Børnene fik startet i skole og havde også fundet kammerater og fritidsaktiviteter. Der var dog lidt der ikke var helt som det skulle være. Min kone var desværre ikke faldet helt til som jeg troede. Hun blev sygemeldt og var igennem et længer sygdomsforløb. Dette endte med at vi blev enige om, at løsningen på problemet, var at flytte tilbage til Vojens. Der blev påbegyndt at få huset i Skærup solgt og så finde noget at bo i i Vojens. Dette tog noget tid men lykkes til sidst. Jeg var glad for mit job i Vejle, så jeg kørte frem og tilbage i mange år. Min kone var nu så frisk, at hun igen kunne starte op med at arbejde. Hun var så heldig at få job som kommunal dagplejer i dengang Vojens kommune.

Som tidligere nævnt fortsatte jeg hos LK i Vejle, men fik nys om at fabrikationen skulle sælges. Derfor søgte jeg job hos Elsam Projekt (Nuværende Energinet). De var begyndt at gå ud og tilbyde at løse opgaver i det private. De havde budt på at ombygge kraftvarme værker i det tidligere Øst Tyskland. Det var dette job jeg blev antaget til sammen med 42 andre personer med forskellig uddannelse. Jeg startede med at være med til at projektere en generator på Shell Raffinaderiet i Fredericia i den tid indtil projektet som jeg var ansat til skulle starte. Det viste sig bare at de ikke fik projektet, så for første gang i mit liv blev jeg fyret sammen med de øvrige som var ansat til jobbet. Så hvad nu. Jeg kontaktede en af de chefer jeg havde haft ved LK. LK,S tavleproduktion var blevet overtaget af tre tidligere medarbejdere og var startet op på en ny adresse og med et nyt navn. Jeg forklarede ham hvordan det var gået og jeg blev antaget i prøveafdelingen i det nye firma. Det var jeg meget glad for men fandt mig ikke rigtig tilpas i det job. Det gik dog sådan, at der var en teknisk sagsbehandler i projektering afdelingen der havde søgt nye udfordringer, så jeg fik tilbudt hans job. Det tilbud tog jeg imod og var glad for dette job. Det gik dog sådan at firmaet blev solgt flere gange, ændrede navn flere gange og havde skiftende ledere. Dette var efter min opfattelse ikke nogen fornuftig løsning og jeg blev mere og mere træt af at gå på arbejde hver dag. Jeg var i mellemtiden blevet sidst i halvtredserne og mente ikke det var let at få et nyt job. Min kone kaldte mig en sur gammel mand når jeg kom hjem fra arbejde.

En dag ringede telefonen og det var en tidligere arbejdskollega som havde skiftet job til et firma PRO-Automatic i Holsted. Da han var til samtale, havde de spurgt om han ikke kendte andre der havde lyst til nyt job. Han havde tænkt på mig, da vi havde talt om min utilfredshed. Jeg ringede til Michael som er chefen og vi aftalte at jeg skulle komme til samtale næste dag. Det var jeg og vi gik godt i spænd sammen. Dagen efter fik jeg et job som teknisk sagsbehandler tilbudt og jeg tog imod. Jeg fik sagt op og var klar til nye udfordringer i efterfølgende måned. Jeg kunne springe lige ind i jobbet da det var det samme jeg skulle lave. Der var blot nogle andre arbejdsgange der lige skulle indarbejdes, men på ganske kort tid var jeg selvkørende. Jeg var rigtig glad i det nye job og jeg var selv med bestemmende i hvad for opgaver jeg fik. Alt var godt og pensionsalderen nærmede sig. Min kone havde dog stadig sig job i hjemmet, så da jeg blev opfordret til at fortsætte, var det ikke så svært at sige ja. Vi fik også aftalt at jeg kunne gå ned på at arbejde 3 dage om ugen. Det bestemte jeg mig for og arbejde derfor kun de tre første dage i ugen. Så jeg fortsatte med mange spændende opgaver og dagene fløj afsted. Jeg mærkede ikke jeg blev ældre.

Da jeg rundede de halvfjerds år, begyndte jeg dog at mærke at lysten forsvandt stille og rolig. Så konen og jeg blev enig om, at så måtte jeg hellere stoppe. Så jeg fik sagt op selvom Michael mente jeg skulle fortsætte.

Jeg kom nu hjem og gå med konen som passede børn i hjemmet. Hun havde længe klaget over hun havde ondt i tommelfingrene og særlig i den venstre. Jeg gik nu sammen med hende i hverdagen og kunne se hvordan dagen forløb. Det jeg især bemærkede, var at hun ikke kunne løfte børnene som normalt ved at tage om dem, men brugte armene som en slags gaffeltruck. Det kunne jeg se ikke var godt for hun havde jo ikke ved børnene men de hang på hendes arme med faren for at falde ned. Jeg fik hende til at søge læge og han sygemeldte hende straks og hun skulle søge seniorpension. Det fik vi gjort og i mellemtiden blev hun fyret fra sit job som kommunal dagplejer. Hun mødte troligt på jobcentret når de kaldte. De ville have hende i job prøvning selvom lægen havde sagt hun ikke kunne arbejde, men når man har søgt seniorpension, så må man ikke komme i jobprøvning i denne periode. Efter nogen til fik hun tilkendt seniorpension.

Da vi købte huset i Vojens havde vi aftalt at når huset ikke længere var arbejdsplads, ville vi sælge det. Som sagt så gjort. Vi satte huset til salg selvom vi ikke havde noget nyt sted at bo. Vi kunne jo hvis noget gik galt, flytte i vores sommerhus for et stykke tid. Vi fik hurtig huset solgt og måtte i gang med at finde en lejlighed. Vi har nogle år været skrevet op til en lejlighed i Mølleparken i Vonsild. Jeg kontaktede ejendomsselskabet der lejer dem ud, og det viste sig at der lige var blevet en lejlighed ledig. Vi var oppe og kigge på den og bestemte os for at leje den. Vi kunne flytte ind fjorten dage inden vi skulle være ude af huset i Vojens.

Vi har nu boet her i knap to år og er faldet rigtig godt til og fået nye venner gennem petanque, krolf, dart og meget mere.